Dammemose

Fiskeriet i Dammemose åbner op den 1. maj 2020.

Fiskeri i søen er kun for medlemmer af B.S.F. og man må ikke have en gæst med.

Det er ikke muligt at købe fiskekort til fiskeri i mosen.

Mvh. Simon Rømer

Medlemmer af B.S.F. må fra 1. maj 2020 fiske i Dammemosen.


Sten Stender som ejer det meste af Dammemosen i Klemensker har været junior i Bornholms Sportsfiskerforenings junior afdeling Laxene.
Om det har været medvirkende til at han ønsker at vi skal råde over fiskerette vides ikke med sikkerhed, men man kan da godt få den tanke at han ønsker at medlemmer og især juniorer i foreningen skal have nogle af de samme gode oplevelser som han selv har haft med lystfiskeriet.


Så det er med stor glæde at Niels Fastrup den 8. oktober 2019 underskrev en aftale om, at fra 1. maj 2020 betaler vi for retten til fiskeri i næsten hele søen. der er link nederst på siden der viser med rødt hvor vi hverken må færdes eller fiske, dog må vi godt persere ved heste folden imellem hegn og sø uden at fiske.

Vi skal være meget opmærksomme på at vi ikke skræmmer hestene i folden.

Fiskeri skal ske efter følgende regler.

1. Fiskeri i Damme mose er kun for medlemmer af B.S.F. man må ikke have gæster med og det er ikke muligt at købe fiskekort til mosen. (Der er kort med rødt der viser hvor vi ikke må færdes eller fiske)

2. Medlemskort er personligt og skal bæres synligt og vises på forespørgsel ved fiskeri i søen, det skal være et gyldigt fiskekort, fra Danmarks Sportsfiskerforbund som dokumentere medlemsskag af B.S.F.

3. Dammemosen er lukket for fiskeri i hele april måned, geddernes gyde periode.

4. Dammemosen er lukket for fiskeri 16. & 17. maj af hensyn til bukke jagten.

5. De første 14 dage af november må man gerne tage hensyn til andejagten, det gør man ved ikke at fiske i skumringen (aften)

6. Fiskeriet skal ske med stang og snøre, og hver lystfisker må højst benytte 2 stænger ad gangen.

9. Alle fisk skal håndteres nænsomt og med omtanke, gedder skal straks genudsættes.

10. Aborre over 1 kg. skal genudsættes af hensyn til den biologiske balance i søen.

11. Der må fodres i Damme mose, men med omtanke og kun på fiskedagen for at begrænse tilførslen af næring til mosen.

12. BSF må for overnatning ved fiskeri opsætte et telt/bivuak ved søen på anvist sted (Der er link til et kort der anviser hvor vi må slå telt/bivuak op)

13. Aktivitet på stykket foran heste folden af Damme mose skal begrænses til det nødvendige af hensyn til hestene, vi skal være opmærksom på ikke at skræmme dem.

14. Fiskeri med selvfiskende redskaber, så som ruser, net, vod, langlinje, med videre er ikke tilladt, der må kun anvendes stang og snøre.

15. Udsætning af yngel, ung fisk, sættefisk eller æg må ikke finde sted, det er ikke tilladt at bruge for fodder af fisk og agnfisk fra andre ferskvande.

16. Som medlem bør man kontrollere medlemskort, medvirke til at føre sædvanligt tilsyn med at fiskerilovgivningens regler overholdes, og at der ikke finder ulovligt fiskeri sted.

17. BSF skal parkere på anvist plads, og har adgang af marker og markvej langs søen.

Man er som medlem af Bornholms Sportsfiskerforening også forpligtiget til optræde under hensyntagen til naturen og øvrige brugere af Damme moses arealer som vi færdes på efter aftale med lodsejere, samt sikre at der ikke forefindes line, kroge og andet affald, efterladt under og efter fiskeriet og ophold.