Søndag den 1. marts 2020 - Skrevet af Simon Rømer
Så er vi i gang, det var B.S.F. der løb med trofæet i 19 og vi satser hårdt på at gøre det igen i år.
Så vi lagde ud med at sørge for det var dejlig varmt i klubhuset hvor der blev serveret brunch med frisk kaffe og en lille en til, på den måde håbede vi på at vores konkurrenter fra start kl. 8 ville være lidt trætte og over mætte så vi andre kunne få et forspring.
Om det virker må tiden vise, vi har opvejning i klubhuset kl. 14 hvor det kun er blankfisk der tæller.
Der er skrevet 34 deltagere i bogen og det er skønt at vi stadig kan mødes til denne dyst hvert år den 1. søndag i marts.
Man kunne tydeligt mærke at folk var glade for at se hinanden og der var rigtig god stemning i klubhuset her til morgen.
Stor tak til Holdet i køkkenet for en rigtig god gang morgenmad som selvfølgelig også var med til at løfte stemningen.
Vi dyster om følgende.
Der er præmier til de 3 største blanke havørreder.
Den forening som fanger flest kg. Blank fisk, vinder dysten og dermed retten til trofæet.
Bornholm Sportsfiskerforening har trofæet hængende da vi vandt klubdysten 2019.
Der er gavekort til vinderne.
1. Præmie, gavekort på 500 kr.
2. Præmie, gavekort på 300 kr.
3. Præmie, gavekort på 200 kr.