Kære Medlemmer af Bornholms Sportsfiskerforening
I henhold til vedtægternes § 9, indkaldes der hermed til ordinær generalforsamling
Torsdag, den 22. januar 2026 kl. 18.00
Til afholdelse i foreningens Klubhus, Bådehavnsvej 9, 3700 Rønne
Foreningen er vært for et let måltid mad, såfremt vi modtager tilmelding til foreningens kasserer på mail skovsanger6@gmail.com senest torsdag den 15. januar.
Dagsorden i henhold til vedtægterne, som følger:
1. Formandens beretning.
2. Beretning om juniorarbejdet.
3. Det reviderede regnskab forelægges.
4. Uddeling af årets pokaler.
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Fastsættelse af kontingent.
7. Valg af formand og kasserer.
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
9. Valg af bestyrelsessuppleanter.
10. Valg af juniorledere.
11. Valg af to kritiske revisorer.
12. Valg af revisorsuppleanter.
13. Eventuelt.
Punkt 5. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest en uge forinden (dvs torsdag den 15.01.2026) og være underskrevet af forslagsstilleren(ne). Indsendte forslag der vedtages på generalforsamlingen, skal danne retningslinjer for bestyrelsens fremtidige arbejde.
Modificeres et forslag af generalforsamlingen og forslagsstilleren er indforstået hermed, er dette også arbejdsgrundlag for bestyrelsen. Af denne grund skal forslagsstilleren være til stede under behandling af sit eget forslag.
Punkt 6: Generalforsamlingens vedtagelse i 2025 om uændret kontingent for 2026 er indberettet til Forbundet.
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent for 2027, som følger:
Junior: kr. 500,00, senior: kr. 750,00 og familie Kr. 950,00
Punkt 7: Formand Niels Fastrup er ikke på valg. Kasserer Elna Kjøller er på valg og modtager genvalg.
Punkt 8: Bestyrelsesmedlemmer Jacob Blom og Jack Juel Jensen er ikke på valg.
Bestyrelsesmedlemmer Emil Schønemann, Allan Agregaard og Thomas Thornbæk Hansen er på valg. Emil Schønemann modtager ikke genvalg. Allan Agregaard og Thomas Thornbæk Hansen modtager genvalg. Foreningens webmaster Henrik Kaufmann Sørensen har tilbudt at indtræde i bestyrelsen til erstatning for Emil Schønemann.
Punkt 9: Erik Thorsen modtager genvalg som bestyrelsessuppleant
Punkt 10: Foreningen har kontakt til en ny generation af juniorledere i BSF.
Punkt 11: Henning Dahl og Simon Rømer som kritiske revisorer. Modtager genvalg.
Vel mødt den 22. januar 2026 og godt nytår til alle
Med venlig hilsen
Niels Fastrup, formand